Glam-Up: Kobber Style

Glam-Up: Kobber Style

Glam-Up: Kobber Style

Larissa

Trends og drømme - Larissa elsker bylivet, solrige dage og hyggelige aftner. Når det kommer til moderigtige outfits eller en smagfuld indretning, er det hende, man skal henvende sig til. Som journalist finder hun stor tilfredsstillelse i at skrive og kan godt lide at folde sig ud kreativt, hvorfor hun også altid har gang i diverse projekter på webshoppen.

Den varme kobberfinish er atter blevet trendy! I 70'erne var kobberstilen meget populær, og lige nu har den lyserød-rødlige farve fået en revival og er et skønt alternativ til guld eller sølv. Kobberfarven kan inkorporeres i de fleste rum og giver indretningen et strejf af glamour, samtidig med den også udstråler en vis hygge. Uanset hvad er metallet yderst alsidigt og findes på såvel lamper som møbler og pyntegenstande. Det passer til de fleste indretningsstile og kan uden videre kombineres med en skandinavisk, industriel og moderne stil, for bare at nævne nogle få. Således kan man også nemt bruge kobberelementer sammen med materialer såsom træ, beton og marmor. I dag viser vi dig, hvordan kobberfinishen kan blive en del af indretningen på badeværelset såvel som i stuen og soveværelset.

Kobbertrenden på badeværelset

Da elementer af kobber er meget effektfulde, er det som regel nok med en enkelt eller to indretningsgenstande per rum for at give det lidt ekstra krydderi. På badeværelset er der flere muligheder for at give rummet en smule x-faktor. Du kunne for eksempel anskaffe dig en håndklædeholder i kobberfinish. Som supplement dertil kunne du eventuelt købe en toiletbørsteholder, som passer til. Hvis det skal være lidt mere diskret, kan du med fordel nøjes med små genstande såsom et sminkespejl eller en makeupbørsteholder med detaljer i kobber. Vælg et par af de nævnte muligheder, og giv således dit badeværelse et glamourøst look, som virker cool, moderne og samtidig indbydende.

Kobberelementer til badeværelset

Ekstravagance til stuen og soveværelset

I stuen og soveværelset er der utallige muligheder for at indrette i kobberstilen. Disse rum er for det meste større og mere rummelige end badeværelset, hvorfor der er også er plads til flere indretningselementer i kobberfarve. Pas dog på med at overdrive, og find hellere den gyldne mellemvej. En hurtig og nem måde at integrere kobber på er ved hjælp af lamper. Lamper i kobberfinish er nemlig yderst fængende - uanset om det så er loftslamper, væglamper, bordlamper eller standerlamper. I stuen kan du ud over lamper også gøre brug af sideborde eller sofaborde med detaljer i kobber. I kombination med glas virker vores sideborde ekstra elegante og giver dit hjem et moderne look. Når det kommer til pyntegenstande er det ligeledes nemt at gøre kobberstilen til en del af indretningen. Tag eksempelvis et kig på vores mange kurve, dørmåtter, bøjler m.m. Med disse små, gemte highlights kan du følge kobbertrenden til dørs og give dit hjem et harmonisk udtryk.

Find dine yndlingskobberprodukter her:

-33 %
VEJLEDENDE UDSALGSPRIS 448,90 kr. 299,90 kr.
-33 %
Kun 2 tilbage
VEJLEDENDE UDSALGSPRIS 672,90 kr. 448,90 kr.
Sidste chance

Vil du have mere?

Intet problem! Vi har masser af andre trends til dig i vores magasin. Læs vores forskellige indlæg nu, og find den perfekte boligtrend til lige netop dit hjem.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.