Glitter og glamour: Classy Gold

Glitter og glamour: Classy Gold

Glitter og glamour: Classy Gold - hvordan indretter man med guldfarve?

Marie

Latter og livsstil - når Marie ikke lige har gang i diverse skriblerier til vores tekster i webshoppen, elsker hun at tilbringe tid i venners lag over et glas vin, et slag kort eller en sjov serie. Efter endt uddannelse inden for handel er hun dykket ned i brandingens forunderlige verden, hvor hun kan lade sin kreativitet få frit løb, samtidig med hun rådgiver diverse online butikker. Flotte pyntegenstande og skønne tips til indretningen for hende altid i rigtig godt humør.

Vi kender og elsker den: guldfarven. Ligegyldigt om det er gyldne pyntegenstande, guldfarvede møbler eller lamper i messing- eller guldfinish, så er den luksuriøse farve en nem måde at få bragt varme og elegance ind i din indretning og peppe ellers enkle hjørner lidt op.
Men hvordan inkorporerer man bedst guld som farve? Og i hvilke kombinationer gør den ekstravagante farve sig godt? Er guld og sølv virkelig fjender? Vi har svarene på alle dine spørgsmål her, så du kan give dit hjem et gyldent skær. Brug vores moodboards som inspirationskilde og gå på jagt efter guldet hos Relaxdays.

Vores gyldne yndlingsprodukter

Sådan indretter du til den helt store guldmedalje

Hvor guld tidligere blev forbundet med rigdom og magt, bliver det i dag i højere grad forbundet med stil og elegance. Og det er ikke kun som smykker, at guld gør sig godt, men også som boligtilbehør til hjemmet, da guld er tidløst. Guld repræsenterer solens kraft og skaber derfor varme og hygge. Især guldfarvede lamper og lyskilder giver et behageligt, varmt skær og skaber velvære i din bolig. Gyldne lamper og glimmer er først og fremmest noget, der hører sig julen til, men med lidt snilde kan det sagtens passe ind året rundt og inkorporeres flere steder. Når det kommer til guld, gælder reglen om alt med måde dog. Så når du udvælger møbler og pyntegenstande med gyldne detaljer, er det vigtigt med den rette balance, så det ikke går hen og bliver kitschet og for overdrevet. Brug således kun gyldne rammer, spejle, ure, blomsteropsatser osv. som særlige highlights, som giver rummet en smule kant. Ønsker du eksempelvis et guldfarvet sofabord, skal du ikke også have tæpper, tapet og andre elementer i guldfinish i umiddelbar nærhed. Hos os finder du masser af gyldne muligheder for at peppe dit hjem op. I vores sortiment har vi bl.a. en skammel med gylden fod, guldfarvede bordlamper, standerlamper, rullevogne, sideborde med guldfarvede ben og meget mere.
Helt overordnet set er guld let at sammensætte med næsten alle farver og materialer, som man normalt indretter med. Stof såsom læder, skind, bomuld, silke og lignende sikrer dog et harmonisk look. Hvad angår farver, kan du vælge forskellige retninger, alt efter hvad du gerne vil opnå. I forbindelse med mørke farver såsom bordeauxrød, mørkegrøn eller mørkeblå bliver guldfarven meget tydelig, selvom sidstnævnte skaber en kølig kontrast til den varme guldfarve. Den gyldne farve virker ligeledes iøjnefaldende sammen med standardfarverne grå, hvid og sort, selvom kombinationen mellem sort og guld virker forbløffende mystisk. Sat sammen med rød og lyserød virker guldfarven endnu mere luksuriøs, og det samme gælder for juvelfarverne og stofferne fløjl og velour, som generelt er gode sammen. For en moderne, naturlig effekt kan du sammensætte guld med beige, sand- og cremefarve. Man kan også sammensætte forskellige farver og materialer. For et klassisk look kombinerer du guldelementer med en indretning i hvide og træfarvede nuancer, mens et elegant og moderne look skabes i forbindelse med hvid og marmor. En indretning med tunge former for stof, mørke farver krydret med elementer i guldfarve bliver ikke mere glamourøs. Med messingtoner kan de gyldne elementer også uden videre integreres i industrielle indretninger. Derudover kan du vinke farvel til myten om, at guld og sølv ikke kan kombineres, for de to kan sagtens enes, så længe de bare holder god afstand til hinanden og dermed kan skinne hver især. Hold dig derfor ikke tilbage, men giv dit hjem et luksuriøst præg med indretningsgenstande i guldfarve.

Produkter, der går godt sammen med guld:

Endnu mere inspiration til dit hjem

Tag et kig på vores moderne boligtrends og alsidige produkter, som beriger din hverdag, i vores magasin Relax Mag.

Der er ingen produkter, der matcher dit valg.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.