Interiørtrends 2022 del 1

Interiørtrends 2022 del 1

Interiørtrends i 2022 - Globale trends og indretningsstile

Marie

Latter og livsstil - når Marie ikke lige har gang i diverse skriblerier til vores tekster i webshoppen, elsker hun at tilbringe tid i venners lag over et glas vin, et slag kort eller en sjov serie. Efter endt uddannelse inden for handel er hun dykket ned i brandingens forunderlige verden, hvor hun kan lade sin kreativitet få frit løb, samtidig med hun rådgiver diverse online butikker. Flotte pyntegenstande og skønne tips til indretningen for hende altid i rigtig godt humør.

Det nye år er godt i gang, og det betyder nye populære styles og moderne must haves i de næste par måneder. Hvad trends og indretningsstile angår, handler det ikke bare om at flytte rundt og om at kombinere populære møbeldesigns og farver. For det meste handler det om at skabe en specifik stemning, at formidle en feeling og om at skabe en behagelig atmosfære i dit eget hjem. Således tilpasser indretningstendenserne sig også vores livsbetingelser, de nyeste begivenheder og de mest populære livsstile, så de følger med tiden. Hvordan man indretter sit hjem i 2022, har vi et overblik over her.
Interior Trends

Globale boligtrends - Åbne rum, modulære møbler, homing og hjemmekontor

Åbne rum: Vi bliver alle friere i vores måde at leve og arbejde på, og vores berøringsflade med mange forskellige mennesker bliver større og større. Vi er blevet ramt af en længsel efter fleksibilitet og frihed, hvilket munder ud i en kærlighed til åbne, multifunktionelle rum. Man kan snakke om en hybrid af rum, hvor grænserne mellem arbejde, studier, underholdning og afslapning er svære at skelne. Jo flere ting, der kan finde sted i samme rum, jo bedre - ligegyldigt om du er single, bor sammen med familien eller noget helt tredje. Ved hjælp af planter gør vi naturen til en del af indretningen, med træ skaber vi hygge og glas gør et rum luftigt og åbent. Giv det selv et forsøg, og opdel fx din stue i forskellige områder, hvor du spiser, dyrker motion og arbejder.
Modulære møbler: Helt i tråd med idéen om åbne og multifunktionelle rum er en af dette års helt store trends modulære møbler. De kan nemlig tilpasses vores behov og har mange anvendelsesmuligheder i hverdagen - ligegyldigt om det så er privat eller på kontoret. Modulære reoler er et godt eksempel på sådanne møbler, da de skaber den fornødne opbevaringsplads og samtidig kan enten udvides eller gøres mindre.
Homing: I løbet af de sidste par år har vi brugt mere tid derhjemme end nogensinde før. I den sammenhæng er begrebet „Homing“ opstået, og det dækker over en hyggelig og stilbevidst indretning, som gør det private hjem til omdrejningspunktet for vores liv. For det er her, vi har venner på besøg, underholder vores gæster og præsenterer os selv og vores hjem. På den anden side er hjemmet vores eneste tilflugtssted, hvor vi finder ro og trøst og kan være os selv. Der er altså en vekselvirkning mellem ens private og offentlige liv, som skal være så komfortabel og stilet som muligt for at imødekomme alle krav. Ligesom ordet „hygge“ kendetegner „homing“ således et skønt hjem, hvor man både som privatperson og som gæst kan føle sig godt tilpas.
Hjemmearbejdsplads: Under pandemien er vores hjem gået fra at være centrum for vores private og sociale liv til også at være centrum for vores professionelle liv. Det var måske en midlertidig løsning til at starte med, men for mange er det gået hen og er blevet permanent. HomeOffice er kommet for at blive, og det må vi derfor tilpasse os. Det er dog ikke alle, der har et separat kontor til rådighed, hvorfor man er nødt til at indrette rummene sådan, at de både kan bruges til arbejde og afslapning. Til det formål er det en nødvendighed med et ordentligt skrivebord med masser af opbevaringsløsning plus måske en rumdeler eller andre smarte møbler.

Glem ikke: DIY og håndværk

Gør-det-selv-projekter er stadig totalt in - ligegyldigt om det så er med træ eller andre materialer. Fx bliver gamle møbler sat i stand som aldrig før, men det vigtigste er, at tingene får en ny værdi og bliver sat i scene i indretningen. Og diverse materialer kan omformes til noget nyt og bruges til at give dit hjem karakter. Det behøver ikke engang være perfekt, for i sidste ende har selv „ufærdige“ kreationer deres egen charme. Her i vores Relax Mag finder du masser af sådanne DIY-idéer i vores talrige blogindlæg.

Produkter, der følger de globale trends

179,90 kr.
-13 %
VEJLEDENDE UDSALGSPRIS 299,90 kr. 261,90 kr.
-23 %
VEJLEDENDE UDSALGSPRIS 224,90 kr. 172,90 kr.
411,90 kr.

Vores top of the list boligtrends - Japandi, zen og industriel indretning

Japandi: Kombinerer man den japanske indretning med den skandinaviske, får man Japandi-stilen. Japandi er kendetegnet ved materialer og former fra fjernøstlige himmelstrøg, som er forbundet med minimalismen og de lyse farver fra de nordiske landes indretningstraditioner. Denne perfekte symbiose resulterer i en elegant stil, som lægger stor værdi i individualitet og kvalitet. Lyse farver og iøjnefaldende mønstre står i fin kontrast til bæredygtige og diskrete møbler. Med farverne beige, grå, hvid såvel som træfarve blandet med naturlige elementer er du således godt klædt på til 2022. For at opnå det fuldendte helhedsindtryk kan du med fordel dekorere med lyse puder, lamper og vaser!
Zen og minimalisme: Ro, fred og frihed er dette års nøglebegreber. Derfor daler det minimalistiske look heller ikke ligefrem i popularitet. Vi lever et lettere og mere ubekymret liv, og derfor indretter vi også efter det. Med andre ord: less is more. Alligevel kan den moderne minimalisme sagtens krydres med mørke kontraster eller planter og svævehylder for at skabe en organisk og beroligende stemning, som man kender fra Zen.
Et lille tip fra os: Japandi, zen og minimalisme kan også sagtens kombineres for at skabe en rolig men alligevel stilet atmosfære i dit hjem. Industriel stil: Den industrielle indretningsstil har været populær i et godt stykke tid efterhånden, og den er også allerede blevet beskrevet af os her i Relax Mag. I år er den vores bedste anbefaling til dig, da den er yderst moderne og samtidig kan kombineres med elementer fra andre stilretninger på fornem vis. Skab den rå, ubearbejdede atmosfære fra en fabrikshal i dit eget hjem, og giv det et look ud over det sædvanlige. Looket skabes ved hjælp af diverse elementer af metal - fx lamper, bordben eller reoler - sat sammen med mørkt træ. Retlinjede former, vægge, gulve og måske enkelte genstande i sten giver desuden et pænt opryddet og rent look. Desuden kan upcycling-elementer og lyse materialer også bruges som kontrast. Varme nuancer såsom trætoner giver desuden din industrielle New Yorker loftslejlighed et hyggeligt twist.
-25 %
VEJLEDENDE UDSALGSPRIS 299,90 kr. 224,90 kr.

Vores boligtrendprodukter for 2022

Vil du have endnu mere inspiration?

Så find flere spændende og interessante produkter og indlæg i vores magasin Relax Mag. Lad dig inspirere af vores seje artikler og de nyeste trends nu.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.