Et ryddeligt børneværelse

Et ryddeligt børneværelse

Det perfekte børneværelse - del 2: Oprydning

Larissa

Trends og drømme - Larissa elsker bylivet, solrige dage og hyggelige aftner. Når det kommer til moderigtige outfits eller en smagfuld indretning, er det hende, man skal henvende sig til. Som journalist finder hun stor tilfredsstillelse i at skrive og kan godt lide at folde sig ud kreativt, hvorfor hun også altid har gang i diverse projekter på webshoppen.

I den første del i vores serie om det perfekte børneværelse handlede det om den essentielle indretning. I dag handler det om en anden vigtig ting: oprydning. Du kan indrette børneværelset nok så flot og indbydende, men hvis rodet får overtaget, er den flotte indretning ikke til at få øje på, og børneværelsets største problem er, at kaosset altid finder vej tilbage til det. På et tidspunkt er der et stykke legetøj, der bliver kastet gennem rummet, og før man ved af det, ligger det hele hulter til bulter. Når dagen så er ved at gå på hæld, er det svært at få motiveret ungerne til at rydde op, hvilket godt kan udvikle sig til noget af en kamp. Først bliver der mukket lidt, så kommer (krokodille-)tårerne, så skal der diskuteres, før de små poder til sidst ender med overhovedet ikke at kunne forstå, hvorfor de skal rydde op. For at gøre hele dette ritual en smule lettere, kan man med fordel forsøge at gøre oprydningen til en mere legende og underholdende aktivitet. For sådan bliver oprydningen ikke opfattet som tvang og går således noget lettere. Hvad man specifikt kan gøre, kan du læse herunder.
+ Kinderzimmer aufräumen Aufräumsack Spielzelt

Ordentlig opbevaring af legetøj

Det er primært legesager, der roder på børneværelset, herunder bl.a. bøger, dukker, bamser og legetøjsbiler. Men alle skuffer skal gerne tømmes, så børnene kan lege med det hele. Det resulterer i sidste ende i et værre rod. For at få skabt orden i det hele igen er der par praktiske ting, som ikke må mangle. Udover åbne bog- og børnereoler, hvor man kan stille det hele, findes der også yderst effektive opbevaringsløsninger såsom vores oprydningssæk. Den er en kombination af en opbevaringssæk og et legetæppe. Tæppet er det ideelle underlag til at lege med småting på, fx med byggeklodser eller biler. Efter endt leg trækkes tæppet hurtigt sammen i snoren, så alt legetøj samles i sækken. Sådan får du hurtigt ryddet op, og som ekstra lille bonus kan legetøjssækken nemt flyttes fra A til B.
Oprydningssækken kan dog ikke bruges til al slags legetøj. Især større legesager såsom dukker, tøjdyr og bolde har brug for mere opbevaringsplads. Derfor kan det være en god idé at anskaffe sig et par legetøjskasser eller -kister. Så mangler du sådan set bare at få overbevist dit barn om, at det kan være underholdende at fylde kasserne med alt legetøjet igen, når legen er forbi. Hos os finder du legetøjskister med motiver af forskellige køretøjer såsom ambulancer, skolebusser og brandbiler. Når der så skal ryddes op, kan du forsøge at kombinere disse med en sjov historie: Om aftenen skal bussen hjem, men den må altså først køre, når alle legesagerne er ryddet op. På denne måde skaber du en form for rutine under oprydningen, uden at du er nødt til at skulle tvinge dit barn med trusler og skældud. Det samme gælder, når tøjet skal sorteres og hænges op. Her kan man fx lege tøjbutik, så det at rydde op i ens tøj bliver puttet ind i en underholdende kontekst.

Praktiske gadgets, der skaber orden på børneværelset:

Giv plads til kaos

Det skal selvsagt ikke altid være superordentligt og ryddeligt på et børneværelse. For hvis man insisterer indædt på det, vil det i sidste ende gå ud over børnene, som vil have svært ved at agere i kaos. Derfor er det vigtigt også at give plads og lov til kaos. Men hvis man er lidt smart, kan man skabe en basal orden og et grundsystem på børneværelset. Pladsen til kaos skal derfor helst afgrænses til bestemte hjørner af rummet. Det kunne fx være i et legetelt, i et boldbassin eller på et legegulv. Her er rod tilladt, her kan alt ligge hulter til bulter og skal ikke nødvendigvis ryddes op hver eneste dag. Det skal dog gøres klart, at det kun er tilladt i disse specifikke områder, og at alt, der forlader teltet eller legegulvet, skal ryddes op eller lægges tilbage i det tilladte rodehjørne. På denne måde har de små et sted, hvor de kan folde sig ud, mens resten af rummet (måske) bliver forskånet for rodet. Der er dog en risiko for, at sådanne områder hurtigt bliver overfyldte og beskidte. Derfor bør der også her ryddes op og gøres rent med jævne mellemrum.

Her kan der herske kaos i ny og næ:

-25 %
UVP 299,90 kr. 224,90 kr.
-12 %
UVP 299,90 kr. 262,90 kr.
-33 %
UVP 448,90 kr. 299,90 kr.
247,90 kr.

Yderligere spændende produkter til dig

Her finder du yderligere spændende indlæg og input fra vores magasin, hvor du kan læse og lære mere om vores absolutte yndlingsprodukter.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.