Blue Drink

Blue Drink

The Blue Drink - den nye trend på TikTok?

Marie

Latter og livsstil - når Marie ikke lige har gang i diverse skriblerier til vores tekster i webshoppen, elsker hun at tilbringe tid i venners lag over et glas vin, et slag kort eller en sjov serie. Efter endt uddannelse inden for handel er hun dykket ned i brandingens forunderlige verden, hvor hun kan lade sin kreativitet få frit løb, samtidig med hun rådgiver diverse online butikker. Flotte pyntegenstande og skønne tips til indretningen for hende altid i rigtig godt humør.

Nogle af jer ved måske, at The Pink Drink var det helt store hit for noget tid siden. Den kolde drik, som man har kunnet købe hos Starbucks i en række år, er i de sidste uger blevet til den helt store, nye trend på TikTok, og mange er hoppet med på vognen. Men brugerne eksperimenterer videre og udvikler endnu flere kølige sommerdrinks, som stikker helt af på TikTok. Måske har du allerede hørt om The Blue Drink? Med sin blå saft og sine blå bær kunne The Pink Drinks lillebror godt gå hen og blive det, som alle kommer til at snakke om snart!
Den helt nye trendy drink har vi selv først lige opdaget på TikTok, og da vi så den, gik vi straks i gang med at mikse den, så vi kunne prøve den. Og vi var begejstrede! Hvis du også er tosset med lækre, frugtige sommerdrinks, så læs videre i dette indlæg for at finde ud af, hvilke ingredienser du skal bruge, og hvordan du skal mikse den blå drink. Så afsted til supermarkedet, få inviteret vennerne og slap af med en iskold forfriskning på altanen eller terrassen!
Ingedrients Blue Drink
Blue Drink

Sådan laver du The Blue Drink

Disse ingredienser skal du bruge til sommerdrikken:
  • Blåbær, hindbær og brombær
  • Isterninger
  • Monin sirup "Blue Curaçao" (alternativt kan du bruge blå Powerade)
  • Blåbærte
  • Kokosmælk
  • Hyldeblomstsaft (alt efter behov)
Først smider du isterningerne og bærrene i glasset. Hvis du ikke lige kan finde nogle friske bær, kan du også sagtens bruge frosne. Derefter hælder du et ordentligt skvæt blå sirup ned i glasset, indtil du har dækket isterningerne. Så tilføjer du kold blåbærte, indtil glasset er ca. 3/4 fyldt. Endelig spæder du til med frisk kokosmælk, indtil glasset er helt fyld og tilføjer til allersidst et stænk hyldeblomstsaft efter behov for at give den sidste sødme. Et sugerør i, og så er du klar til at slubre den blå drink i dig i sommersolen!

Det perfekte tilbehør til at mikse de mest fantastiske drinks

-25 %
UVP 299,90 kr. 224,90 kr.

Er du på udkig efter flere idéer til køkkenet?

Så gå på opdagelse i vores magasin "Relax Mag", og find flere inspirerende artikler med opskrifter og køkkentricks

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.