Ramsløgspesto

Ramsløgspesto

Lækker ramsløgspesto - hurtigt og nemt

Larissa

Trends og drømme - Larissa elsker bylivet, solrige dage og hyggelige aftner. Når det kommer til moderigtige outfits eller en smagfuld indretning, er det hende, man skal henvende sig til. Som journalist finder hun stor tilfredsstillelse i at skrive og kan godt lide at folde sig ud kreativt, hvorfor hun også altid har gang i diverse projekter på webshoppen.

Så er det endelig blevet den tid på året igen: Ramsløgssæsonen er kommet! Da forårskrydderurten ikke kan høstes særligt længe, er man selvfølgelig nødt til at udnytte sæsonen. For det er kun mellem marts og maj, at den aromatiske urt kan bruges. Herefter begynder den nemlig at blomstre, og så mister bladene sin aroma. Det er man selvfølgelig ikke interesseret i, da plantens hvidløgslignende smag er det, der kendetegner den. Fordelen ved ramsløg: I modsætning til hvidløg har ramsløg ikke den samme ubehagelige lugt, når man tilbereder og spiser det.
Ramsløg har en lang række anvendelsesmuligheder: Den kan bruges i salater, supper, brød, muffins, smørrepålæg, smør osv. - ja, ramsløg er virkelig en alsidig ingrediens. I blandt de mange mulige veje at gå har vi i dag valgt at fokusere på ramsløgspesto. Derfor får du her vores yndlingsopskrift, og vi guider dig igennem hele tilberedningsprocessen. Vær dog opmærksom: Der kan opstå en enorm sult, mens du læser dette indlæg. Hvis du læser videre, er det altså på eget ansvar.
Bärlauch
Bärlauch kochen

Hvor får man ramsløg fra?

Den nemme løsning: Du går til den lokale grønthandler eller i det lokale supermarked. Eller måske har du ramsløg i haven eller på altanen? Hvis det ikke er tilfældet, findes der også en tredje og mere spændende mulighed: At samle ramsløg i skoven. For at alting går som planlagt, at du finder den rigtige plante og høster på en bæredygtig måde, er der et par småting, du skal være opmærksom på. Oftest finder du ramsløg i skove med masser af skygge og en fugtig skovbund. Pas dog på: Det er let at forveksle ramsløg med den giftige liljekonval eller høsttidløs. Ramsløg er dog let at kende takket være dens karakteristiske duft af hvidløg.
Du bør kun samle ramsløg på steder, hvor der er en stor bestand, og altid kun et eller to blade per plante, som skæres eller klippes af ved stilken med en kniv eller en saks. På denne måde sikrer du, at der også er nok til andre. Desuden bør du for så vidt muligt prøve at undgå at træde andre planter i stykker. Efter det er blevet samlet skal ramsløg spises inden for ganske få dage eller fryses ned uden at blive vasket. Sådan kan du nemlig altid tø det op igen og bruge det, uden at det mister sin aroma og smag.
Bärlauch
Bärlauch kochen

Tilberedningen og opskriften

Hvordan laver vi så den lækre ramsløgspesto? Først finder man to venlige kolleger og sender dem i skoven for at samle ramsløg, hvorefter de tilbereder pestoen. Hvis bare det var så nemt. Det er desværre ikke, så her følger opskriften trin for trin. Du skal bruge følgende ingredienser:
  • 200 g ramsløg
  • 25 g pinjekerner eller evt. valnøddekerner
  • 1 tsk. salt
  • 200 ml olivenolie
  • En halv citron
  • 25 g parmesan (kan udelades, hvis du vil lave en vegansk udgave)
  • Hvis du vil bruge pestoen med det samme, skal du selvfølgelig også bruge pasta. Som afrunding har vi tilføjet cherrytomater.
Tilberedningen er ganske let: Skyl ramsløg, lad det tørre og hak det fint. Rist pinjekernerne let. Put kerner og ramsløg i en blender. Det er bedst med en traditionel blender, men du kan også sagtens forberede pestoen med en stavblender, minihakker eller en morter. Imens koges pastaen. Blend kerner og ramsløg, og tilføj olivenolie og saften fra en halv citron. På denne måde skulle pestoen gerne få den perfekte konsistens. Til sidst smages til med salt og peber, og så er pestoen klar. Cherrytomaterne har vi karamelliseret på en pande sammen med en smule vand og sukker. Bland pastaen med pestoen, tilføj tomaterne og riv parmesan ud over efter behag - således laver du en superlækker pastaret med sæsonens råvarer. Og nu: Velbekomme!

Disse produkter skal du bruge

-30 %
UVP 299,90 kr. 209,90 kr.
202,90 kr.

Har du ikke fået nok?

Så find flere spændende og interessante produkter og indlæg i vores magasin Relax Mag. Lad dig inspirere af vores seje artikler og de nyeste trends nu.

  1. -23 %
    UVP 224,90 kr. 172,90 kr.
  2. -26 %
    UVP 224,90 kr. 165,90 kr.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.