Camping

Camping

Fra pløkker til hængekøjen - sådan forbereder du dig til din campingferie

Valentina

Som udlært designer har Valentina et knivskarpt blik for de små detaljer. Hun beskriver sin egen indretningsstil som en fornuftig sammensætning af minimalistiske designklassikere og et kreativt kaos. Når det bliver weekend, forvandles hun til hobbygartner på sin lille balkon eller tager på udflugter til diverse kunstmuseer. Hun finder masser af inspiration i boligmagasiner og diverse blogs om interiør.

Gåture i naturen, hyggelige aftner rundt om bålet og følelsen af absolut frihed - det er bare nogle af de dejlige ting, som mange af os forbinder med camping. I løbet af det sidste år har sommermånederne ikke kun lokket erfarne campister ud i det grønne, men også masser af nybegyndere. Og det er ikke mærkeligt, da ferieplanlægningen ikke har skullet være så nytænkende i evindelige tider. Men er det ikke også bare skønt, at vi endelig har fundet ud af, at alle de smukkeste steder er lige uden for vores egen dør? For at campingferien ikke ender som en ren overlevelsestur, kræver det dog ordentlig forberedelse.
Når du skal vælge lokation, er det vigtigt at pointere, at det ikke er tilladt at campere hvor som helst. Slå derfor dit telt op på en campingplads for at være sikker. Det er en lille smule anderledes, hvis du skal afsted med en autocamper. I de fleste tilfælde er det nemlig muligt at overnatte på offentlige parkeringspladser. Vær dog opmærksom på lokale og regionale regler og forskrifter, så du undgår dumme bøder. I øvrigt er der over 400 campingpladser i Danmark! Altså skulle det være muligt at finde et skønt lille hjørne.
Wohnwagen
Zelt
Camping er selvfølgelig ikke bare camping. Nogle tager afsted med kæmpe autocampere og nyder godt af komforten i at have en helt egen lejlighed med sig rundt. Andre kan bedre lide kun lige at have det allermest nødvendige udstyr med og overnatte i telt. Ligegyldigt om du er naturmenneske eller luksuscampist, er der et par ting, som bare skal med på dit eventyr i det fri. En af de ting er selvsagt en veludstyret førstehjælpskasse med rejseapotek. Ideelt set bliver den dog ikke åbnet på ferien. Skulle uheldet alligevel være ude, er det rart at have det vigtigste ved hånden. UV-beskyttelse, insektspray og en flåtfjerner må man heller ikke glemme.
For at et pludseligt regnvejr ikke ødelægger hele ferien, er det selvfølgelig et must med regntæt beklædning. Det kan også være en fordel med praktiske regnslag, som man hurtigt lige kan trække over sig. Hvis man har godt med plads, kan man også tage en pavillon med, så man både har et sted i læ for regnen og for solen, når det er varmest. Både pavilloner og telte skal dog fastgøres til jorden med pløkker, så vinden ikke trækker dem hen over hele campingpladsen. Med det rette værktøj og de rigtige pløkker sparer man både tid og kræfter, når de skal sættes i jorden og trækkes op igen. For der er virkelig ingen grund til at stresse på ferien...

Vores campingfavoritter

På dit store campingeventyr er det naturligvis også af afgørende betydning med den rette forplejning. Og der har vanddunke bare vist sig at være super praktiske, så du altid kan fylde dem med vand på campingpladsen. Andre drikkevarer og især letfordærvelige fødevarer bør opbevares i en køleboks. For mange er camping og grillmad to uadskillelige ting. Med en kompakt picnicgrill er du klædt godt på. På campingpladser er der som regel velegnede ildsteder, hvor du kan tænde et lejrbål og grille skumfidusser eller snobrod. Her samles de mest forskellige campister tit om aftenen - en oplagt mulighed for at udveksle idéer til udflugter og campingtips og lære nye mennesker at kende.
Om du helst vil ligge og dase i hængekøjen på hele din campingferie, eller om du hellere vil ud på nye eventyr hver dag, er naturligvis helt op til dig. I vores shop finder du både udendørsspil med masser af action og en del praktiske campingmøbler, så du rigtigt kan læne dig tilbage og gøre dig det behageligt. Vi tror på, at camping er for (næsten) alle, så længe du bare har det rigtige udstyr. Så pak tasken, få fat i din bedste rejsepartner, og så er det bare afsted!
Proviant
Wanderung

Her finder du endnu flere outdoor-idéer

Lyst til en picnic i det fri eller til at grille ved vandet? Her finder du masser af inspiration.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.