Urban Jungle

Urban Jungle

Den urbane jungle - en top 10 over stueplanter, der er lette at holde

Larissa

Trends og drømme - Larissa elsker bylivet, solrige dage og hyggelige aftner. Når det kommer til moderigtige outfits eller en smagfuld indretning, er det hende, man skal henvende sig til. Som journalist finder hun stor tilfredsstillelse i at skrive og kan godt lide at folde sig ud kreativt, hvorfor hun også altid har gang i diverse projekter på webshoppen.

Lige nu er stueplanter for alvor kommet på mode igen. Den urbane jungle-trend er kendetegnet ved længslen efter den vilde natur og giver dit hjem en tropisk atmosfære. Boligtrenden er præget af masser af planter og naturlige farver såsom grøn og beige. Desuden er tapet, accessoires og sengetøj med æstetiske print af planter også ofte at finde i en Urban Jungle-indretning. Herunder finder du et par tips til, hvordan du selv kan skabe junglestemning i dit eget hjem.
Særligt i byen kan man godt komme til at savne naturen. For at komme længslen i møde og som modvægt til storbylivet kan man derfor bruge en masse planter i hjemmet som kompensation. Denne boligtrend kaldes for „Urban Jungle“, og planter og en eksotisk feeling er to af hjørnestenene. Materialer såsom træ, bast, rattan og linned giver hele indretningen et ekstra twist på naturlighedskalaen. Macramé er ligeledes et æstetisk element i den urbane jungle.
Bewässerungskugel
Bepflanzung
Har du ikke ligefrem grønne fingre, men vil alligevel gerne give det et skud med Urban Jungle-trenden? Bare rolig: Du behøver ikke at skulle nøjes med plastikplanter, der lynhurtigt bliver tildækkede med støv. En del indeplanter er nemlig lette at passe, kræver kun minimalt med opmærksomhed og klarer snildt et par dage uden vand. Herunder har vi samlet en top 10 over nogle af de stueplanter, der er lettest at holde, så du kan få opfyldt din drøm om den urbane jungle.
  • Yucca-palme: Denne klassiske stueplante er ikke kun en dekorativ plante, men kan også klare sig i længere tid uden vand.
  • Svigermors skarpe tunge: Svigermors skarpe tunge - også kaldet bajonetplanten eller sansevieria trifasciata på latin - kan regulere luftfugtigheden i hjemmet og er som ørkenplante vant til små mængder vand. Den tåler høje temperaturer og kan derfor også sagtens stå i nærheden af radiatorer.
  • Smaragdblad: Denne plante behøver ikke alverden for at holde sig i live. En smule vand i ny og næ, stuetemperatur og ingen direkte sollys giver den et langt og lykkeligt liv.
  • Guldranke: Endnu en beskeden plante, som det ikke kræver så meget at passe. Derfor passer den også perfekt ind i dit grønne, urbane paradis!
  • Væddeløber: Væddeløberen er en sand klassiker, når det kommer til stueplanter. Den er yderst sejlivet og overlever snildt en mindre periode med tørke. Desuden gror denne plante ekstremt hurtigt og beriger dermed din egen personlige jungle midt i byen.
  • Elefantfod: Denne stueplante skiller sig ud takket være sit lidt besynderlige udseende. Derudover sparer den på næringsstoffer og kan derfor leve længe uden nogen form for kærlighed.
Urban Jungle
  • Monstera: Også kaldet bloggerplanten. De store blade på denne plante er virkelig specielle og iøjnefaldende. Derudover tilpasser denne plante sig ethvert indeklima uden besvær og trives i højere grad i tørke end i for fugtige omgivelser.
  • Fredslilje: Denne plante er perfekt for begyndere: Den springer ud selv med lidt lys og trives bedst på steder med delvis skygge. Fredsliljen egner sig også perfekt til en plads på badeværelset.
  • Dracæna: På en plads med delvis skygge, som fra tid til anden får sollys, og en del fugt om sommeren skyder denne plante flittigt i vejret og passer derfor perfekt i en indretning med Urban Jungle som målet.
  • Paradistræ: Denne plante kan godt lide det varmt og lyst, men er ellers let at stille tilfreds. Paradistræet - også kaldet pengetræet - er altså også velegnet til plantebegyndere.
Med disse stueplanter gør du ikke kun dit hjem hyggeligere, men får samtidig et bedre indeklima med mere oxygen, færre skadelige stoffer og en lavere luftfugtighed. Alt sammen samtidig med du følger en populær boligtrend!
Urban Jungle Style
Urban Jungle Regal

Med disse produkter får du en Urban Jungle derhjemme

597,90 kr.
-33 %
UVP 1.120,90 kr. 746,90 kr.
-28 %
UVP 672,90 kr. 485,90 kr.

Vil du have mere?

Intet problem! Vi har masser af andre trends til dig i vores magasin. Læs vores forskellige indlæg nu, og find den perfekte boligtrend til lige netop dit hjem.

Tilmeld dig nyhedsbrev nu og spar 40 kr*

*Rabatten skal indløses via voucherkoden i indkøbskurven. Rabatkoden, som sendes via bekræftelsen på nyhedsbrevet, kan ikke bruges til ordrer, der allerede er afgivet, og kan ikke kombineres med andre rabatkoder. Rabatkoden er gyldig ved en minimumsordreværdi på 399 kr.